Tilgang til træner-stablen i Esbjerg IK





Det er med stor tilfredshed, at vi nu kan offentliggøre et par nye ansigter til træner-stablen for kommende sæson i Esbjerg IK.


Dog skal vi først og fremmest sige 1000 tak for et solidt og godt stykke arbejde til et par trænere, som ikke fortsætter på cheftræner-posterne i næste sæson.


Først skal lyde et stort tak til Peter Gommesen som cheftræner på vores U15 hold gennem de sidste par sæsoner. Peter har udført et kæmpe arbejde omkring vores U15 hold og har rykket dem langt både individuelt og som hold. Peter kan sin ”hockey A-B-C” og det har U15 spillerne nydt godt af. Det er blevet til guld ved Landsmesterskaberne i sidste års sæson og en andenplads til dette års Landsmesterskab. Målet om DM deltagelse i den netop forgangne sæson blev opfyldt, hvor der også blev lagt enorm meget energi i forberedelserne her omkring. Fra klubben siger vi mange tak for indsatsen inkl. den gode hockeyviden han har delt ud af til spillere og klub-kolleger. Vi håber stadig, at se Peter i klubben på eller udenfor isen en gang i mellem.


Næste træner vi skal sige tak til er Jesper ”Fisker” Oehlenschläger. ”Fisker” har ydet en stor indsats med bl.a. arbejdet omkring målmændene samt ikke mindst fokus omkring morgenskolen sammen med Thor Dresler. ”Fisker” overtog 100% arbejdet omkring morgenskolen, da vi tidligere på sæsonen måtte sige farvel til Jan Jensen og den opgave har ”Fisker” udført rigtig flot. Han har fulgt drengene og sammen med Thor Dresler har de fået nogle gode forløb ud af vores morgenskole. ”Fisker” har også haft træner-rollen på U17 første del af sæsonen samt assisteret Peter på U15. Der skal fra klubbens side lyde en stor tak for indsatsen til ”Fisker”. Vi håber også at se ”Fisker” i klubben fremover.


Den tredje træner vi skal takke for en god sæson er Danny Triesler. Danny kom til klubben i efteråret efter sin tid som træner i Sverige og herefter Amager. Vi har modtaget kvalificeret træning på flere hold af Danny. Han faldt virkelig godt til blandt de andre trænere. Altid et dejligt humør på holdene, hvor han fungerede som ass. træner. Træningerne han stod i spidsen for imponerede os også. Danny har kæreste og evt. kommende studie i København, hvorfor turen måtte gå til den anden side af Storebælt igen. Vi siger 1000 tak for indsatsen til Danny, og ønsker ham samtidig god medvind fremover.


Sidste tak i denne omgang bliver til en træner som har yder en kæmpe indsats omkring tilgang af nye ishockeyspillere i Esbjerg IK. Claus Zülow Laursen har de sidste 5 år fungeret som Nybegynder-træner og sikke et kæmpe arbejde her er gjort. En ubeskrivelig flot indsats af Claus, som har været en total dedikeret mand omkring et af klubbens vel nok vigtigste hold. Det er blevet til mange frivillige arbejdstimer som træner, det kan man som forening ikke takke nok for. En sådan indsats betyder rigtig meget i en klub som vores og Claus vil blive savnet. Heldigvis har vi stadig den lige så gode træner Henrik ”Hyner” Andersen på Nybegynder holdet, som er ved at bygge en lille ny gruppe op af trænere/ledere omkring holdet, så det bliver uden tvivl rigtig godt og det er noget vi som klub prioriterer højt, da nye medlemmer i klubben er meget vigtigt. ”1000 tak for indsatsen, Claus”. Claus vil i kommende sæson stadig fungere som ass. træner på U13, så vi holder ham i klubben, hvilket vi værdsætter meget.



Ligeså trist det kan være at sige farvel til afgående trænere, er det fantastik at byde nye trænere velkomne.





Esben Nielsen:


Cheftræner på U15 bliver i den kommende sæson Esben Nielsen. Esben har været med omkring U15 holdet i den forgangne sæson, så det bliver, uden tvivl, godt at få Esben knyttet til holdet endnu mere. Ligesom i den forgange sæson med Peter Gommesen som træner, så har Esben rigtig meget ishockey viden og dygtigheder at byde ind med. Esben vil ligeledes være at finde på vores morgenskole samt på klubbens 1. div. hold. Som tidligere informeret ud tiltræder Esben også som klubbens sports-/talentchef og han er allerede godt i gang. Mange tiltag er i gang og på vej og vi, som klub, nyder allerede enormt meget af Esbens erfaring, netværk og arbejds-morale. Endnu en gang byder vi velkommen til Esben Nielsen.







Colin Vock:


Ny cheftræner på U17 bliver Colin Vock. Vi har været i fin dialog med Colin den sidste tid og efter han besluttede sig endeligt for at slutte karrieren på eliteplan som spiller, så kunne vi effektivisere planen med Colin som ishockeytræner endnu mere. Vi får en træner ind som har kæmpe erfaring indenfor ishockey-verdenen og rummer enorm megen viden, som han er klar på at dele ud af. Colin har mange sæsoner med sig som prof. Ishockeyspiller i flere amerikanske klubber samt de 2 DK klubber; White Hawks og Esbjerg Energy. Vi har store forventninger til ham og vi glæder os rigtig meget til at få ham med ombord som træner i Esbjerg IK. Vi byder Colin Vock velkommen i klubben.







Mathias Thinnesen:


Ass. træner på U17 bliver Mathias Thinnesen. Mathias flytter retur til Esbjerg med sin kæreste efter 7 sæsoner i Odense Bulldogs. Vi har været i dialog med Mathias de sidste uger og har nu landet en aftale med ham. Vi har fat på en mand med en stor erfaring indenfor elite-ishockey i Danmark. Han har ligeledes et stort netværk og en masse rutine. Udover sin store erfaring på eliten som spiller har han kørt en del træninger og kampe som træner på ungdomsholdene i Odense Bulldogs. Sammen med Colin Vock får vi et stabilt træner-par på vores U17 hold. Det bliver høj kvalitet! Også en stor velkomst skal lyde til Mathias.







Rasmus Vad Christensen:


Ass. træner på U15 bliver Rasmus Vad Christensen. Rasmus flyttede retur til Esbjerg efter forrige sæson 17/18, hvor han spillede for Herlev Eagles. Rasmus’ erfaring er stor, rummer bl.a. flere hundrede elitekampe, heraf også en håndfuld sæsoner hos EFB/Esbj. Energy. Vi ser rigtig mange kvaliteter hos Rasmus og dem skal han nu dele ud af til ungdoms-spillerne på U15. Sammen med Esben Nielsen bliver U15 beriget med en super ass. træner i Rasmus. Klubben ønsker også Rasmus velkommen som træner fra næste sæson.







Lasse Bang:


Ass. træner på U15 bliver også Lasse Bang. Vi har haft fornøjelsen af at have Lasse med som ass. træner på U15 og U17 i den forgangne sæson. Det har været vældig positivt og derfor har vi lagt op til en gen-tegning med Lasse som træner igen. Stor erfaring med rigtig mange elitekampe for EFB/Esbjerg Energy, så Lasse’s blod har også de rigtige farver. Lasse rummer et stort elite-gen med en stor dygtighed både on-/og off-ice. Esben Nielsen, Rasmus Vad Christensen og Lasse Bang på U15. Det bliver godt! Vi ønsker også Lasse velkommen som træner i endnu en sæson.





Med dette vil vi gerne fra klubben endnu gang takke mange gange til afgående trænere og ønsker samtidigt, at byde de nye trænere velkomne i klubben.


Vi har meget store forventninger til næste sæson. Oversigt på den totale ”træner-kabale” offentliggøres indenfor den næste uges tid. Denne ”træner-kabale” inkl. et par sportslige statements omkring kommende sæson i Esbjerg IK offentliggøres af klubbens sportschef Esben Nielsen.


På vegne af den sportslige del af bestyrelsen / Søren Madsen