I den nye bestyrelse har vi i starten af juni haft vores første møde. Vi er hoppet i arbejdstøjet og knokler på med nye tiltag. Forhåbentlig får vi en hel sæson uden afbrydelser og med en masse ishockey på alle niveauer. I seneste sæson havde vi mange gode oplevelser og resultater både hjemme og ude og i den kommende håber vi på mindst lige så mange.
Som det fremgår af klubbens regnskab, er vi kommet ud af 2021/22 med en fornuftig økonomi, men ligesom at udgifterne i samfundet stiger, gør udgifterne til at drive en ishockeyklub det samme. Derfor har vi i bestyrelsen besluttet at hæve kontingentet. Vi ved godt at nyheden ikke er god, men vi bliver nødt til at reagere på de økonomiske udfordringer vi er blevet mødt med i forbindelse med den nye sæson. Vi håber meget på at vores medlemmer forstår og bakker op om den beslutning.
Sidst men ikke mindst ønsker vi alle en god sommer og glæder os til at se jer til en ny og spændende sæson.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen