Idrætsaften tirsdag den 14. august fra kl. 16:00 – 20:00





Esbjerg Ishockey klub og Sport & Event Park Esbjerg byder alle ishockey Interesserede forældre og børn velkommen til Åbent Hus på nævnte dato/tidsrum.



Går man i overvejelser om ishockey kan være noget for familiens junior/juniorer, så vil der - på tirsdag - være rig mulighed for at prøve at stå på skøjter/spille ishockey.

Ikke mindst vil der også være mulighed for at få en snak med andre forældre, som er i klubben, om de MANGE gode oplevelser, der er omkring ishockey sporten for både børn og forældre. Det er en fantastisk sport!





Programmet kommer til at se ud som dette:
(Med forbehold for tilføjelser)

Kl. 16.00 – 16.45:
Kom og se Esbjerg Energy træne. Truppen er nu samlet og tempoet er højt!

Kl. 17.00 – 18.00:
Udvalgte Esbjerg Energy spillere skriver autografer og ’hilser på’ i foyeren.
(Dette er forbeholdt børn i første omgang).

Kl. 17.30 – 19:30:
Mulighed for at prøve at stå på skøjter + spille ishockey.
(Tag gerne en tyk jakke/flyverdragt og handsker med/på. Vi har skøjter, hjelm, stav mv. I kan låne)

Tallerken skydning + snak om ishockey ude foran indgangen/foyeren. Hvad kræver det at spille ishockey?
Gratis slush ice og popcorn til alle børn.

Spørgsmål/andet mailes til Søren Madsen på sm@esbjergik.dk

Vi ser frem til at byde jer alle velkomne i Esbjerg Ishockey Klub.

Ishockey = verdens sejeste sport!

De bedste ishockey-hilsner
fra Esbjerg Ishockey Klub.